5. Andre forureninger end miljøskader Påbud til forurenere m.v.

§ 39. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om påbud efter dette kapitel vedrørende forureninger, der stammer fra ejendomme eller anlæg i kommunen, uanset om påbudsadressaten har bopæl eller rettigheder over ejendomme eller anlæg i kommunen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse om påbud vedrørende forureninger, der stammer fra virksomheder, som ministeren efter lov om miljøbeskyttelse fører tilsyn med eller førte tilsyn med på tidspunktet for virksomhedens ophør.

Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om forureninger i råstofgrave og tidligere råstofgrave, uanset om påbudsadressaten har bopæl på eller rettigheder over ejendomme eller anlæg i regionen.

Oplysninger, udførelse af undersøgelser m.v.

§ 40. Miljømyndigheden, jf. § 39, kan påbyde en forurener, jf. § 41, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., og nr. 2, at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Forureneren kan herunder påbydes at

1) foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer og lignende med henblik på at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening samt forureningens art og omfang og

2) klarlægge, hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.

Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan meddeles, uanset hvornår en mulig forurening er sket, dog ikke hvis den mulige udledning fra en forureners virksomhed eller anlæg er ophørt før den 1. januar 1992. Påbud efter stk. 1 kan endvidere meddeles, uanset hvordan en mulig forurening er sket, jf. dog § 41, stk. 3, nr. 2.

Oprydninger eller andre afhjælpende foranstaltninger Forureninger, der sker den 1. januar 2001 eller senere

§ 41. For forureninger, der sker den 1. januar 2001 eller senere, kan miljømyndigheden, jf. § 39, meddele forureneren påbud om at fjerne en konstateret forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger.

Stk. 2. Påbud kan meddeles, uanset hvordan forureningen er sket, jf. dog stk. 3, nr. 2. Påbud kan ikke meddeles, hvor forureningen er opstået på grund af krig, borgerlige uroligheder, atomskader eller naturkatastrofer. Påbud kan heller ikke meddeles, hvor forureningen er opstået på grund af brand eller hærværk, som ikke skyldes forurenerens uforsvarlige adfærd eller en adfærd, hvorefter forureneren er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning.

Stk. 3. Som forurener anses:

1) Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode.

2) Andre, der har forårsaget en forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd eller en adfærd, der er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning.

Stk. 4. Påbud kan ikke meddeles, hvis der er gået 30 år eller mere efter ophøret af den produktionsmetode eller anvendelsen af det anlæg, der forårsagede eller kunne forårsage forureningen.

Stk. 5. For anlæg for deponering af affald skal de 30 år i stk. 4 regnes fra ophøret af anlæggets efterbehandlingsperiode.

§ 42. Hvis en forurening, der er sket før den 1. januar 2001, fortsætter efter denne dato, finder bestemmelserne i § 41 og § 43 kun anvendelse, såfremt miljømyndigheden godtgør, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001.

Fælles bestemmelser

§ 43. Hvis en forurening kan henføres til flere forurenere, kan påbud som omhandlet i § 40 og § 41 meddeles dem alle. Påbuddet til den enkelte forurener fastsættes under hensyn til den andel af den samlede forurening, som miljømyndigheden vurderer stammer fra den pågældende. Hvis det ikke er muligt at vurdere flere forureneres respektive andele af forureningen, skal miljømyndigheden i påbuddene lægge til grund, at ligelige andele af forureningen, herunder den forurening der ikke med vished kan henføres til én eller flere forurenere, henføres til disse forurenere.

Stk. 2. Der kan dog ikke meddeles påbud til en forurener, hvis det må antages, at kun en ubetydelig andel af forureningen kan henføres til denne forurener.

Stk. 3. Hvis forurenere, der er meddelt påbud efter stk. 1, ikke kan blive enige om sammen at efterkomme påbuddene, kan et nyt påbud om foretagelse af undersøgelser eller oprydninger af den samlede forurening meddeles til den forurener, som må antages at have bidraget med den største andel af forureningen. Hvis miljømyndigheden efter stk. 1 har lagt til grund, at forureningen i ligelige andele stammer fra forurenerne, kan påbud meddeles til den forurener, der har rådighed over ejendommen. Hvis ingen forurenere har rådighed over ejendommen, kan påbud rettes mod den forurener, der sidst havde rådighed over ejendommen.

Stk. 4. Den, der er forpligtet til at gennemføre påbud efter stk. 3, kan kræve udgifterne dækket af de øvrige forurenere, i det omfang omkostningerne til efterkommelse af påbuddet kan henføres til deres andel af forureningen, og de øvrige forurenere var eller kunne være adressat for et påbud.

§ 44. Påbud efter § 40 og § 41 kan meddeles, uanset om forureneren har rådighed over den forurenede ejendom. For forureninger, der er sket før den 1. januar 2000, kan påbud efter § 40 dog kun meddeles, hvis forureneren den 10. februar 1999 eller senere havde rådighed over den forurenede ejendom. I påbuddet skal der fastsættes pligt til reetableringer af den forurenede ejendom.

Stk. 2. Hvis forureneren ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan miljømyndigheden meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at undersøgelser, oprydning eller andre foranstaltninger gennemføres ved forurenerens foranstaltning.

Stk. 3. Påbud efter stk. 2 er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den forurenede ejendom.

§ 45. Påbud efter § 40 og § 41, der vedrører en virksomhed i drift, er bindende over for senere driftsherrer, såfremt den senere driftsherre på tidspunktet for erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var meddelt. Det samme gælder påbud, der er forvarslet.

Stk. 2. Er der på tidspunktet for erhvervelsen af virksomheden meddelt eller forvarslet påbud om undersøgelser m.v. efter § 40 til en virksomhed i drift, kan påbud om yderligere foranstaltninger vedrørende den samme forurening meddeles en senere driftsherre, såfremt den senere driftsherre på tidspunktet for erhvervelsen vidste eller burde vide, at påbud var meddelt eller forvarslet.

Stk. 3. Påbud efter § 40 og § 41 til en virksomhed i drift er bindende over for senere erhververe af den forurenede ejendom, såfremt

1) påbuddet var meddelt eller forvarslet før erhvervelsen, men ikke er efterkommet, uanset at efterkommelsen er blevet indskærpet, og forholdet er blevet politianmeldt,

2) erhververen på erhvervelsestidspunktet vidste eller burde vide, at påbud var meddelt eller forvarslet, og

3) erhvervelsen sker fra en, der selv var eller kunne blive forpligtet til at efterkomme påbuddet.

§ 46. Miljømyndigheden lader oplysninger om påbud, der er meddelt efter dette kapitel eller forvarslet, tinglyse på ejendommen for påbudsadressatens regning, jf. dog stk. 2. Oplysninger om påbud udstedt efter § 44, stk. 2, og forvarsel herom skal dog ikke tinglyses.

Stk. 2. Såfremt et påbud, der er forvarslet, ikke meddeles endeligt, skal miljømyndigheden dække påbudsadressatens tinglysningsudgift.

Stk. 3. Miljømyndigheden lader tinglysningen af påbud aflyse, når påbuddet er efterkommet.

§ 47. Der kan ikke meddeles påbud efter dette kapitel vedrørende offentligt drevne lossepladser m.v., der er taget i brug før den 1. oktober 1974, og som ikke længere var i drift den 1. september 1990.

Ejere af olietanke med et rumindhold under 6000 liter til boligopvarmning og forsikringspligt

§ 48. For olieforureninger, der konstateres efter en af miljø- og fødevareministeren nærmere fastsat dato, kan miljømyndigheden, jf. § 39, uanset hvordan forureningen er sket, meddele ejere af olietanke, jf. stk. 3, påbud om afgivelse af oplysninger og udførelse af undersøgelser som omhandlet i § 40, stk. 1, og om at fjerne den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger.

Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan ikke meddeles, hvis forureningen er opstået på grund af krig, borgerlige uroligheder, atomskader eller naturkatastrofer. Er betingelserne for at udstede påbud efter stk. 1 opfyldt, men forholdet omfattet af § 49, stk. 2, kan der kun udstedes påbud efter stk. 1, hvis forureningen er sket efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Påbud efter stk. 1 kan meddeles ejere af olietanke med et rumindhold under 6000 liter, hvor 50 procent eller mere af det areal, der opvarmes med olie fra den pågældende olietank, anvendes til beboelse, hvis anlægget har været brugt efter den af ministeren fastsatte dato, jf. stk. 1, og har været eller kan have været anvendt umiddelbart før konstateringen af forureningen. Hvis forureningen konstateres inden for 12 måneder efter den af ministeren fastsatte dato, jf. stk. 1, kan påbud efter stk. 1 tillige meddeles, hvis anlægget har været i brug inden for 12 måneder før konstateringen af forureningen.

Stk. 4. Påbud kan meddeles, uanset om ejeren af olietanken har rådighed over den forurenede ejendom. I påbuddet skal der fastsættes pligt til reetableringer af den forurenede ejendom.

Stk. 5. Hvis ejeren af olietanken ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan miljømyndigheden meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at undersøgelser, oprydningen eller andre foranstaltninger gennemføres. Dette påbud er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed over den forurenede ejendom.

Stk. 6. For olieforureninger, der ikke er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, finder de øvrige bestemmelser i lovgivningen om forurenet jord anvendelse.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke påbud der kan tinglyses på ejendommen.

§ 49. Ejere af olietanke, der kan meddeles påbud efter § 48, stk. 1, jf. § 48, stk. 3, skal være omfattet af en forsikring, der dækker udgifterne, jf. dog stk. 2, til miljømyndighedernes krav om undersøgelser og oprydning efter bestemmelsen i § 48.

Stk. 2. Forsikringspligten omfatter ikke dækning af udgifter, hvor forureningen

1) er forårsaget forsætligt af tankejeren,

2) stammer fra installationer, som tankejeren vidste eller burde vide ikke opfylder offentlige forskrifter herom indeholdt i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, eller

3) skyldes, at leveringen af olie i tankejerens ejertid ikke er sket efter offentlige forskrifter herom, indeholdt i bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.

Stk. 3. Pligten til at være dækket af en forsikring ophører seks måneder efter, at tanken er taget ud af brug og sløjfet forskriftsmæssigt.

Stk. 4. Forsikringen skal være dækkende senest fra den af miljø- og fødevareministeren fastsatte dato, jf. § 48, stk. 1.

Stk. 5. Forsikringen skal dække udgifter som nævnt i stk. 1. Viser udgiften til opfyldelse af et påbud, jf. § 48, stk. 1, sig at ville overstige 4,162 mio. kr. inkl. moms, skal forsikringsselskabet rette henvendelse til miljømyndigheden, for at denne kan godkende den del af projektet, der overstiger 4,162 mio. kr. inkl. moms. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele tusinde kroner. Udgifter, der overstiger 4,162 mio. kr. inkl. moms, skal betales af miljømyndigheden. Miljømyndigheden skal forlods på forlangende stille garanti herfor.

Stk. 6. Staten, regioner og kommuner er undtaget fra forsikringspligten.

Stk. 7. Et forsikringsselskab kan ikke bringe forsikringen til ophør på grund af manglende betaling af præmie uden dokumentation for, at anden forsikring er tegnet.

Stk. 8. Forsikringsselskabet har udpantningsret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for ydelser i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i et år fra forfaldstid.

Stk. 9. Ministeren kan efter forhandling med udbydere af olietanksforsikringer fastsætte nærmere regler for indholdet af forsikringen.

Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/434